Hvem er vi?
Escapist var et Aarhusbaseret eventfirma, der blev etableret i foråret 2017. Det udsprang i et samarbejde mellem iværksætter Jesper Overgaard og spildesigner Henrik Ravn, der sammen ønskede at skabe noget af Danmarks bedste underholdning.
Hos Escapist var der fokus på at skabe helt unikke og medrivende spiloplevelser for folk der var klar på at få deres snilde, kommunikations- og samarbejdsevner udfordret. Alle spil var således designet og bygget op helt fra bunden.
Firmaets første projekt var lokationen på Klostergade, hvor de to escape rooms Det Store Diamantkup og USS Triton åbnede i henholdsvis 2017 og 2018. Rummene blev taget yderst varmt imod, og lå siden åbningen på en solid 5/5 vurdering af brugerne på TripAdvisor.
I 2020 udgav Escapist brætspillet Mordet på Snowpeak - et mordmysterie for 6 personer.
I juli 2021 åbnede Escapist en ekstra afdeling i Tilst, der med de superflotte dobbelte Wild West-rum Wanted skulle være deres nye store hovedkvarter. Lokationen fik ene 5-stjernede anmeldelser på TripAdvisor, men var desværre plaget af kriminalitet. Efter en omfattende hærværksbrand i 2022 blev lokationen opgivet og lukkede permanent.
Per 1. januar 2024 overtog Henrik hele firmaet.
Escapist lukkede permanent d. 23. November 2025.